colTranslationsWe are honored to share the Messages from God
in the languages of the world.
world1
Kaldet fra Gud kommer. Dét, som vi er kommet til Jorden for, er begyndt. 30. september 2008

Budskaber fra Gud

Gennem Yael and Doug Powell

Circle of Light

www.circleoflight.net

Oversat fra engelsk til dansk af Gitte Meldgaard, oktober 2008

Stråler af kærlighed - blød, pink og lysende - skinner nu til verden og det rene lys af Min levende tilstedeværelse bader enhver menneskelig bevidsthed og kalder ethvert hjerte og sind i verden til sand opvågnen.

world1Dybt inde i energiens virkelighed pulserer det budskab, at adskillelsens tid er forbi, og at det er tid at komme Hjem. Hjem til Mig og til fred og skønhed. Hjem til evig glæde og Hjem til den herlige rigelighed af Virkelig Kærlighed og et liv i ånden. Hjem til sandheden om dette ene åndedrag, som vi alle drager sammen.

Dette budskab og dette lys har sin effekt og den gamles verdens drøm falder sammen. Jeg kalder jer, som er mine lysarbejdere og fortæller jer, at den tid, for hvilken I kom til Jorden, nu er kommet, og I er behøvede nu.

For jer er tiden kommet til at opgive de ting, som fascinerer jer og som holder jer involverede i den lavere form for skabelse af menneskelig identitet - giv slip på jeres arbejde i verden mine elskede, og tag fat på at arbejde for mig. Lad denne trompetkalden tale til jer dybt inde, sådan at I erkender, at det er budskabet om Kristus komme; den komme som betyder en opstigning af det, som er virkeligt i jer og i hele menneskeheden.

Denne opstigning vil forårsage nogen forvirring, og idet at hjerter bryder op, vil det forårsage nogen smerte, for der er mange, som har holdt sig til verdens vanvid, som deres værdier. Af mange grunde er der nogen, som er blevet bange for mig, hvilket I godt ved er totalt ubegrundet. Andre har deres grunde; de søger gengældelse og forsøger at bygge noget op, som verden i sandhed ikke kan skaffe dem. Alle egoets danse har været fascinerende, men nu er det tid at forlade dem.

Det er i sandhed tid til at vende alle våben mod det at implementere kærlighed og fællesskab, og tid for jer selv til at blive lysets våbenkyndige og hvert øjeblik vente på instruktioner fra mig. I er dem, som frivilligt er kommet til denne verden for at løfte den. Dybt inde i jeres hjerter husker I, at I ville vide, at tiden er inde, når I så det store hjul af lys i Himlen åbne døren for menneskeheden ind til Virkeligheden. Dette hjul af lys bliver nu implementeret, og I vil se det med jeres egne øjne. I vil føle resonansen fra dets sang gennem hele jeres tilstedeværelse. Lad være med at ignorere kaldet.

Husk hvad I har lovet - at når dette hjul af lys drejer og bliver til en magnetisk nærværelse af min Kærlighed, vil I være de ankre i verden, som tillader hjulet af lys at løfte verden op, fordi I er forbundet med begge. I er forbundet med ét formål, Kærlighedens formål. Forbundet i én bestræbelse og det er enhed.

Så lad dette kald tale til jer. Lad Min Kærlighed omfavne jer. Lad jeres hjerter huske denne vedblivende sandhed, at jeg er jeres vision og jeg er jeres ynde. Jeg er det, der betyder alt. Når jeres hjerter og jeres bevidstheder responderer på mig, så giv nu hele jeres liv til denne sag. Det er en sag, som er vanskelig at fatte og som stikker dybt. Den er det tændrør, som i sandhed sætter gnist til visionen, og det handler om, at Guds ord løfter ånden tilbage ind i livets fylde, idet jeg besvarer det løfte, jeg har givet jer om at bringe jer Hjem.

I vidste allesammen, at denne tid ville komme, hvor alle jeres forberedelser ville blive kaldt på, og hvor I ville blive nødt til at stå op for sandheden og være stærke som diamanter. Nu er det tid til at begynde at tale, ikke at holde noget tilbage, at tale frit frem om sandheden om Min Nærværelse og Min Kærlighed og om de fantastiske stråler af lys, som forbinder menneskeheden med alle de lysvæsener, som lyser i verden og løfter jer op.

Det er tid til at tale om Hjem, hvor det sande hjerte hører til. Tid til at assistere andre i denne genforening, sådan at ethvert hjerte husker dets forbundethed med mig og derfor selv kan høre mit løfte om at ville elske jer i al evighed, og at alle de gaver jeg kan give, giver jeg til jer. Den største gave jeg giver jer er jeres sande identitet som Mine Børn, Min Slægt og som Mit Hjerte; i live og velfungerende og klar til at kaste lænkerne fra den gamle verden af mangel og begrænsning og klar til at bære foråret af den nye verden af Paradis ind.

Mærk kaldet og mærk lyset og husk at tiden er kort, transformationen er nær og dog må hver enestes identitet åbnes til de sande muligheder i det virkelige slægtskab og fællesskab med Gud og til det faktum, at Jeg nu er tilgængelig for hver eneste dyrebare af jer i hele min fylde, for at vi kan opnå dét, som vi skal.

Jeg pakker jer ind i Kærlighed og varmer jer i ilden af sandt formål og vækker passionen af ægte Kærlighed i jer, sådan at I parvis kan tjene hele menneskeheden og ethvert liv på Jorden.

Det er tid til at skifte de gamle forståelser ud og tid til at det nye lys i sandhed tager fast ophold og bliver det vejledende nærvær for en verden af Kærlighed, som nu løfter sig op i lyset. Intet kan stoppe det. Det er overhængende, men der er to veje at gå her. Den ene vej er rodet til af smerte og kamp og forvirring til en grad, der føles som vanvid. Den anden vej er livets rene og simple sang, som bryder frem fra alle hjerter og går sammen i et kor af Kærlighed, som englene reflekterer. Med ubesværet ynde husker I sandheden om hvem I er som et levende hele og som en del af Kærlighedens hologram.

Så hjulet, lysets stjerne, er født i Himlen endnu engang, præcis den samme stjerne som meldte Kristi fødsel. Den melder dette igen men denne gang er Kristus født i jer og som jer i verden og I bliver således min stemme. Hver eneste af jer bliver min talsperson. Efterhånden som I bliver det sande gennemsigtige hjerte, skal I gøre alt hvad Jesus gjorde og mere. I skal især heale kløften mellem to magter og I skal heale adskillelsen fra Min Kærlighed, så rifler i sandhed bliver slået til plovskær og en verden af rigelighed og deling bliver født. Det er begyndt.

Jeg opmuntrer jer alle til at træde frem i tillid. Stol på at jeg sørger for jer, at jeres arbejde for mig, som er grunden til at I kom til denne verden, nu kan være jeres første prioritet. Vær rare at give jeres hjerte og jeres ånd til det som I er her for at gøre og til jeres eget fællesskab med mig og med alle lysvæsener, sådan at I kan være så gennemsigtige, at I kan være mit hjerte og min stemme i verden, og at I kan være budbringere af sandheden om at Kristus nu vækkes i hvert et hjerte.

Dyrene vil assistere jer. De er væsener af den højeste orden, og også de venter på deres kald. Naturen begynder nu at synge sit omkvæd. Naturen holder den højeste tone af den vibrationsmæssige sekvens i musik, som fremkalder jeres sande identitet som den store "Dobbelte Helix" af Gud. I er i sandhed genfødt i ånden idet I får givet sandheden i Min Kærlighed, så I kan komme til at bære menneskehedens gave, nøglerne til frihed.

Dét som I holder i jeres hjerter er vigtigere end det som er i jeres sind, selv om jeres sind er sædet for jeres identitet. Hvis det er klart og åbent og venter på mig, er I vågne overfor det levende kosmos og fungerer som et hjerte og en bevidsthed, som nemt tilpasser sig verden og på den måde omgiver I jer selv med jeres egen himmel, simpelthen gennem loven om resonans og velviljens kraft.

Jeg beder jer inderligt om at huske dette. Velvilje erstatter alle love og velvilje er loven om Kærlighed - det er mere end I overhovedet kunne finde på at bede om, mere end I på nogen måde kunne gøre jer fortjent til. Dette er gaven, som strømmer fra Mig, som bringer jer sandheden om hvem I er og om at I øjeblikkeligt må frigøres fra den gamle egodrøm og blive badet i glæde.

I må alle give slip på drømmen om smerte og lidelse. Mine elskede, stop lige nu. Undgå at give fortiden yderligere fortjeneste i dette rene guddommelige øjeblik. Lad det returnere til dets guddommelighed gennem jer, sådan at I må opnå den genfødsel i ånden, som Jesus talte om og genkende jer selv ikke bare som Kristus, men som de bærere af frihed, som I er.

Lad den gamle verden forsvinde. Lad den forsvinde øjeblikkeligt. Ræk ud efter styrken i jeres hjerter for at gøre dette. Gør det ligegyldigt hvordan jeres ego lokker jer til at bringe gamle minder frem, minder om tider med kamp eller om et sønderknust hjerte, for disse er illusioner som er bygget op for jer af dualitetens underbevidsthed. Det er slut nu.

Nu kommer udrensningsprojektet, og det er hvad de næste fire år skal være. De skal handle om at bringe det rene frø af sand bevidsthed frem i ethvert liv og vække hjertet fuldstændigt. I må holde dette lys og bære denne vibration, denne resonans af ren ånd i jer, og idet at I holder den vil den udbrede sig til alle de dele af verden, som det er nødvendigt for at gennemføre denne transformation, denne åndens revolution, denne genfødsel. Menneskehedens genfødsel ind i Guds sandhed.

For at gøre dette må I inkludere Ordet og Ordet er ikke bare en vibration. Det er Ordet "Gud" på menneskers læber. Alle jer der har været disillusioneret over egoets version af åndelighed må også droppe det nu og jeg beder jer om at komme tilbage til mig, sådan at I kan nævne mit navn. Dette skaber sandheden, som bevæger sig videre ind i feltet af verdens resonans og begynder at tiltrække de elektroner, de atomer og de molekyler, som vil bringe sig selv i overensstemmelse med Mig og blive til Himmelske symboler på Jorden.

Det kan ikke lade sig gøre uden at kræve dette Ord tilbage. Det er derfor, at jeg bad jer om at begynde at bruge det for flere år siden, og jeg beder jer nu om at bringe det videre inclusiv dette direktiv. Det omfatter Ordet, som det bliver brugt i 1. Mosebog. Det er det Ord med hvilket I kan tiltrække alle gode ting i overensstemmelse med sandheden om Gud.

Kun gennem dette og den relation til Mig, som det medfører, kan I vende tilbage til Edens Have, som er Paradis, med alle som har en vågen kundalini, en vågen bevidsthed, et vågent hjerte og som er i enhed med alt og alle. Den store Cadeusis, som er healingens symbol, kan forstås som symbol for Tvillinge Flammer og for balancen af alle modsatheder, som vender tilbage til sit center og løfter sig op til Mig. På højdepunktet af denne store Helix af Tvillinge Flamme Lys, som I er, er fællesskabet med Mig.

Så vid at dette kald nu giver ekko i jeres hjerter. I vil mærke det, hvis I er åbne, og efterhånden som I tillader det at gøre sit arbejde i jer må I gøre jeres arbejde for menneskeheden - at forankre dette Lys i verden så det store hjul af Lys i Himlen kan løfte den op og bringe den Hjem til Mig igen, til perfekt Kærlighed og til fællesskab og til velvilje og skønhed i dette Nu.

Vær velsignede i jeres beslutninger og i jeres forpligtelse og i jeres arbejde for Mig.

sidebar-stars-long-5






sidebar-stars-long-4






sidebar-stars-long-8
line

line
sidebar-sign-up
line
donate